Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sygdom, ulykke og medicin

Sygdom

Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn. 

Hvis et barn ikke "er sig selv", virker passiv, ked af det i længere perioder eller på anden vis giver udtryk for utilpashed, kontakter vi altid  forældrene. Barnet skal med andre ord, kunne deltage i de aktiviteter det plejer, uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal kunne være med ude på legepladsen og tage med på tur.

Barnet er syg, hvis almentilstanden er påvirket, hvis det har feber, eller hvis der er specifikke tegn på sygdom.

Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket.

I Hampeland tager vi som udgangspunkt ikke børns temperatur, da lave temperaturstigninger er meget forskellige fra barn til barn. Hvis vi gør, bruger vi øretermometer.

Hvis et barn kommer i institution uden at være helt rask, har det på grund af nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Det kan derfor være en god idé at lade barnet blive hjemme i mindst 1 dag, efter at det er blevet feberfrit.
I forbindelse med smitsomme sygdomme forholder vi os til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Dem kan du læse i hæftet her. Smitsomme Sygdomme hos børn og unge.


Kilde: sst.dk
 

Ved ulykke

Hvis dit barn kommer til skade i institutionen, vil du blive kontaktet med det samme således, at du selv har mulighed for at følge barnet til læge eller på skadestue. Har du ikke mulighed for hurtigt at hente dit barn, vil en medarbejder fra institutionen følge barnet til læge/skadestue, indtil du kan komme og overtage.

Medicin

Ved kroniske sygdomme må institutionen efter aftale give barnet lægeordineret medicin. Medicinen skal være i originalemballage og barnets eget navn samt doseringsmængden skal være angivet på emballagen. Der skal altid være en erklæring fra egen læge i den forbindelse med vejledning.