Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Godt at vide og de første uger

Vi tager udgangspunkt i to perspektiver, det individuelle hensyn til barnet og familien, og de pædagogiske metoder, vores erfaring og rammer i huset.

Den grundlæggende tanke bag en god indkøring, ligger for os, i et positivt møde med dit barn og jeres familie. Vi ser dit barn og reager på hvad vi ser. Sætter ord på de følelser, som kommer i spil, så dit barn kan føle sig forstået. Vi fortæller dig som forælder hvad vi ser, så vi sammen kan finde den bedste vej for dit barn. 
Når dit barn starter i institutionen har vi valgt en primær voksen som tager imod jer. De andre voksne, tager ansvar for at lære barnet at kende hurtigst muligt.

Den første dag i vuggestuen er et besøg, hvor forælder og barn kommer og går sammen. Vi har en tjekliste, som vi gennemgår sammen med dig og derudover gives vigtig information fra institutionen. F.eks. den pædagogiske retning, struktur.
Dagenes indhold og længde de første 14 dage, afstemmes løbende i forhold til jeres barns tryghed og trivsel. Det er vigtigt at dit barn først bliver tryg ved at lære afdelingen, gruppen, dagens gang og huset at kende i roligt tempo, og derefter kan bevæge sig udad efterhånden som modet vokser. Vi vurderer, hvornår barnet er klar til at møde de ydre rammer. Så vidt det kan planlægges, inddrager vi stuens øvrige børn i indkøringen. 

Hvis dit barn kommer fra et andet pasningstilbud, vil indkøringen læne sig op af en vuggestueindkøring, dog med den opmærksomhed, at dit barn har været passet ude før. Som forælder skal du sætte tid af til indkøringen og vi samarbejder omkring, hvad dit barn har behov for. Dit barn kan i starten være ekstra træt og kan reagere følelsesmæssigt på de mange nye indtryk. Det er en naturlig reaktion på mødet med nye mennesker og nye omgivelser.

Læs mere om overgange i huset her.

Læs mere om vores mål og metoder for indkøring  i dokumentet herunder. Her finder du også huskeliste for det som du skal have med til dit barn.

 

Dokumenter

Huskelist ved start i Hampeland

Shape Created with Sketch.