Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores børnesyn

Vores kerneopgave er, at skabe rammer for børns trivsel, læring og dannelse med henblik på, at børn udvikler livsduelighed.

"Livsduelighed udvikles og grundlægges i barnets tidlige år i samspil med tætte relationer."

I Hampeland har vi fokus på at legen har en værdi i sig selv, og den skal være en gennemgående del af barnets hverdag. Leg er grundlæggende for barnets udvikling og understøtter blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Den mentale sundhed

Mindfulness og børneyoga

I Hampeland prioriterer vi mindfulness højt og bruger det hver dag, til at give barnet ro og overskud i en travl hverdag. 

Vi har løbende yoga forløb for alle børn i mindre grupper, da vi ved at dette er med til at give børnene en bedre kropsfornemmelse og kropsbevidsthed. Ligeledes benytter vi forskellige former for massage igennem leg, herunder fodbad.

Vi holder dagligt en mindfullstund om eftermiddagen med børnene og her får de mulighed for at få en lille pause og finde ud af hvad de kunne tænke sig at lave resten af dagen.

Fodmassage

 

Leg med vandperler

Fri for mobberi

Arbejdet med materialet "Fri for mobberi fra Mary fonden" indgår i vores dagligdag, da det styrker barnets relationer og venskaber og giver forståelse for andre børns følelser og grænser. Børnene lære at mærke hvad de har brug for og lyst til. Det er med til at udvikle et nervesystem i balance, med selvregulering og det at kunne hvile i sig selv. 

De sociale relationer

Barnet skal lære de sociale grundregler blandt andet empati, læse de andre børn signaler, hjælpe, vise omsorg for de andre børn. 
Det har vi fokus på når børnene er sammen i mindre fællesskaber i løbet af dagen, hvor vi kan være helt tæt på deres leg og støtte samspillet børnene i mellem. 
Naturen har en positiv effekt på barnet mentale sundhed, derfor prioriterer vi udeliv højt. 
Vi understøtter barnet i at tilegne sig viden, have respekt og forståelse for naturen.

SamarbejdeBrombær i hånd

Søvn

Vi vægter en god og uforstyrret søvn højt , da det giver barnet  mulighed for at restituere sig ovenpå alle dagens indtryk. Det hjælper barnet til at klare udfordringer i hverdagen. Vi vækker ikke børnene fra deres søvn, med mindre der er helt særlige hensyn som vi skal forholde os til og her vil det altid være i samarbejde med dig som forælder.
De yngste børn sover i vores krybberum i afdelingen eller udenfor under vores halvtag og vi har krybber og barnevogne til alle børn. Børnene har sele på når de sover i krybbe eller barnevogn. Børnene i vores Mellemafdelingen sover  indenfor på madras på en af stuerne.
   

Den fysiske sundhed

Vi tilbyder alle børn forskellige bevægelsesmuligheder igennem hele dagen både ude og inde, og vi er opmærksomme på at alle børn skal have deltagelsesmuligheder.
Vi skaber de bedste muligheder og forudsætninger for at stimulere børnenes fysiske og motoriske udvikling, og vi giver plads til spontan bevægelse hvor vi følger børnenes spor og opfanger deres initiativer.

Vi inddrager bevægelse i vores hverdagsrutiner og vi har fokus på selvhjulpenhed med henblik på at give børnene succesoplevelser. 

Vi motiverer og støtter børnene til daglig bevægelse og vi er aktivt deltagende og engagerede rollemodeller, da vi ved hvor stor betydning bevægelse har for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Klatreleg i kælder

 

Kælderbane